|
Professor Albert Bandura og hans begreb
"self-efficacy"
Vores handlen og motivation afhænger af
vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af
"self-efficacy", kan vi risikere ikke at kunne løse
en opgave - ikke fordi vi ikke har evnerne til det, men fordi
vi ikke tror nok på os selv og vores evner.
Din medarbejder har lige være på kursus - igen
- i salgsteknik. Medarbejderen siger, at
han gerne vil arbejde med salg, men som leder begynder
du at spekulere på, om han overhovedet egner sig til at være
sælger. Nu har han jo fået den viden, der skal bruges og masser
af muligheder for at øve sig i praksis. Alligevel fungerer
det stadig ikke godt. Medarbejderen mangler normalt ikke selvtillid
eller gennemslagskraft, så det kan heller ikke være her problemet
ligger. Denne lille case illustrerer meget godt en problemstilling,
vi ofte løber ind i. Hvad man kan gøre i denne situation,
vender vi tilbage til i slutningen af denne artikel.
I Horisont er vi blevet meget begejstrede
for en psykologisk teori, der hedder "Social Cognitive
Theory", fordi vi synes godt om de forklaringer og det
verdensbillede, der findes i denne psykologiske teori. Teorien
søger som alle andre teorier at forklare, hvorfor
et menneske handler, som det gør og den giver anvisninger
på, hvordan vi kan arbejde med os selv, for dels at forstå
os selv bedre og dels for at vi kan arbejde på at blive bedre
og udvikle os selv. Teorien har været undervejs gennem mange
år, men først i 1986 fik Albert Bandura (Professor i "Social
Science in Psychology" på Stanford University) skabt
en teori, der ifølge ham selv og hans tilhængere
til fulde beskriver den menneskelige adfærd og de bagvedliggende
kognitive (perception, indlæring, tænkning) faktorer. Vi har
hentet hans nyeste bog "Self-efficacy; The Exercise of
Control" fra 1997 hjem fra USA. I bogen går Bandura i
dybden med begrebet "Self-efficacy" - et begreb
som han har givet sin helt egen definition. Begrebet er ikke
sådan lige at oversætte til dansk og en direkte oversættelse
vil være selv-virkningsfuldhed. Begrebet beskrives bedst som
en persons tro på sig selv i forskellige situationer. Indtil
vi finder en god oversættelse, vil vi fortsætte med at anvende
det engelske udtryk, som udtales [self 'efikesi].
En forudsætning for overhovedet at arbejde med
begrebet self-efficacy, er troen på, at et menneske kan ændre
sig selv og sin situation. Bandura mener, at fordi et menneske
kan kontrollere egne tankeprocesser, motivation og handling,
så er det også i stand til at ændre sig selv og sin situation.
Som nævnt i indledningen kan man risikere ikke at kunne løse
en opgave, fordi man ikke tror nok på sig selv og sine evner
på trods af, at man har den nødvendige viden. Self-efficacy
afhænger af den konkrete situation eller opgave og er ikke
en generel egenskab som f.eks. selvtillid. En person kan eksempelvis
godt have høj self-efficacy i svømning uden at have det i
løb. Troen på sig selv i den specifikke situation har indflydelse
på handlingen, fordi den er bestemmende for, hvor store anstrengelser
man gør sig, hvor lang tid man holder ud, hvor megen modgang
man kan kapere, om ens tankemønstre er nedbrydende eller opbyggende,
hvor meget stress og depression man oplever i forsøget på
at leve op til omgivelsernes forventninger, og hvordan man
oplever resultatet af ens handling.
Sammenfattende kan man sige, at alle typer adfærd
- arbejdsmæssig, uddannelsesmæssig, social eller i fritiden
er påvirket af ens self-efficacy og ens motivation
til at gøre noget hænger tæt sammen med ens self-efficacy.
Et menneskes bedømmelse af egen self-efficacy er med til at
styre, hvordan det handler og hvilken handling det overhovedet
tør give sig i kast med.
Med udgangspunkt i den lille case fra indledningen
kan vi se, at medarbejderen her ikke har self-efficacy i en
salgssituation. Hvis en medarbejder ikke har høj self-efficacy
må den altså bygges op ellers er det bedre for medarbejderen
at beskæftige sig med noget helt andet. En forudsætning for
øget self-efficacy er, at personen er opmærksom på og forstår
sit "problem". Uden denne bevidsthed vil det nemlig
ikke være muligt for personen at arbejde med vurderingen af
egen præstation, som sker på baggrund af egen oplevelse af
resultater eller på baggrund af feed-back fra omgivelserne.
Helt konkret kan man arbejde med både enkeltpersoners og hele
organisationers self-efficacy.
Kilde: Albert Bandura: Social Foundation
of Thought and Action, 1986 og Self-efficacy: The Exercise
of Control, 1997.
For mere
information kontakt:
HORISONT, Benny Berthelsen,
Telefon/fax: 70 20 37 77
Internet: bb@horisont.com
|