Fremadrettede klima- og trivselsundersøgelser

Vi evaluerer og måler hinanden regelmæssigt, måske som fast procedure én gang årligt. Vi sammenligner år for år, undersøger udviklingen - går det den rigtige vej eller skal der justeringer til? Klima- og trivselsundersøgelser er populære og meget benyttede redskaber til at vurdere og evaluere samarbejdet i virksomhederne.

De traditionelle undersøgelser bygger som oftest på spørgeskemaer med faste svarmuligheder, der behandles og resulterer i noget talmateriale. Det er mest i forbindelse med processerne før og efter selve spørge- og analysefasen, at undersøgelserne adskiller sig fra hinanden. Styrken i de traditionelle metoder er, at det på en præcis og effektiv måde, er muligt at tage temperaturen på selv meget store organisationer, og at det giver et godt overblik til topledelsen. Men data bliver ofte nedbrudt til mindre afdelinger eller grupper og i forbindelse med disse evalueringer, er det vores oplevelse, at ledere og medarbejdere i de mindre enheder ofte utilsigtet kommer til at hænge fast i fortiden med tilbagevendende diskussioner, uløste problemer, og at der ofte kun nås småjusteringer af velkendte måder at gøre tingene på.

Vi supplerer derfor i HORISONT det, vi her kalder de traditionelle klima- eller trivselsundersøgelser, med andre indfaldsvinkler. Til brug for hele virksomheden eller større enheder benytter vi os af de effektive traditionelle undersøgelser, hvor vi lægger betydelig vægt på, at processen før, under og efter selve undersøgelsen bliver tilrettelagt på en måde, så der skabes forståelse for og accept af forløbet og dets betydning blandt alle de medvirkende bl.a. gennem involvering.

Men specielt i de mindre enheder supplerer vi ovennævnte traditionelle metoder for at få forstærket fokus på muligheder, potentialer, udvikling, ønsker og bedre udnyttelse af hinanden i afdelinger eller grupper. Dette gør vi ud fra vores tro på, at hvis man har et fælles mål, kender og accepterer hinanden på godt og ondt, og samtidig tror på, at man kan udrette noget sammen og ser fremad, så vil daglige problemer synes mindre, være mindre væsentlige og fremfor alt lettere at få løst.

I vores supplerende undersøgelser formuleres åbne spørgsmål, således at medarbejderne selv kan pege på netop det, der har værdi og betydning for dem. Dette gør undersøgelserne mindre begrænsende og åbner op for synspunkter ud over de sædvanlige spørgsmål. De åbne spørgsmål gør det selvfølgelig sværere for udenforstående at fortolke og at lave statistikmateriale - men det gør det mere nærværende og mere vedkommende for de involverede parter og etablerer reelt en bedre platform til forståelse af sammenhængene i afdelingen.

Udover de åbne spørgsmål lægger vi i undersøgelserne vægt på at fokusere på det positive, idet det er vores erfaring, at undersøgelser, der primært har fokus på problemområderne, faktisk kan være med til at genopfriske glemte negative oplevelser eller direkte være med til at forstærke det negative. Dette flyttede fokus skabes ved f.eks. at bede respondenterne om at beskrive ting, der fungerer rigtigt godt fremfor at få dem til at udpege det, der ligger nederst på hitlisten.

Vi anbefaler grundig opfølgning på undersøgelserne, da det er i opfølgningen, at man kan gøre undersøgelserne fremadrettede. I fællesskab diskuterer ledere og medarbejdere nuværende samarbejdsrelationer og prioritering af indsatsområder - er der nogen områder, man gerne næste år vil have til ligge på listen over ting, der fungerer rigtig godt og hvordan man når dette mål. Målet med opfølgningerne er at fastlægge fremtidige indsatsområder og forbedre samarbejdsrelationer internt i afdelingen/gruppen og udadtil.

For mere information kontakt: HORISONT, Benny Berthelsen Telefon/fax: 70 20 37 77 Internet: bb@horisont.com